”Jeg er utrolig stolt over, at vi igen er nummer ét. Det er en kæmpe anerkendelse af alle de dygtige og dedikerede kollegaer, vi har i Bankdata. Det gode image er ikke noget, vi kan tage for givet. Det kræver, at vi fortsat arbejder med at skabe en arbejdsplads, hvor både faglig og personlig udvikling, trivsel og ambitioner går hånd i hånd,” siger Mette Marie Buhl, Senior Vice President, HR, Communication & Strategy.
At være en attraktiv arbejdsplads er afgørende for at tiltrække og fastholde de bedste talenter. Bankdata konkurrerer med tech-branchen om at tiltrække nye dygtige medarbejdere. Derfor er det vigtigt at fortsætte med at udvikle og styrke arbejdspladsens image både internt og eksternt.
Den flotte placering er et resultat af den stærke kultur og indsats, som alle medarbejdere bidrager til hver dag. Gennem høj faglighed og samarbejde er Bankdata et sted, hvor medarbejderne trives og udvikler sig – og det bliver bemærket.
Målingen foretages blandt respondenter, der kender virksomhederne i finanssektoren, og de vurderer deres overordnede opfattelse af virksomhederne som arbejdsplads.