Nysgerrig software developer til moderne web- og marketingsplatform

Vil du arbejde med de nyeste webteknologier, i et selvstyrende miljø, sammen med de dygtigste kollegaer? Så er det nu du skal slå til.

Lokation: Silkeborg

Nysgerrig software developer til moderne web- og marketingsplatform

Vi har masser af opgaver på backloggen og søger derfor endnu en kollega til vores Web og Marketing team.


Alsidigt arbejde med vores hjemmesideplatform

Vi er et ungt og selvstændigt team bestående af 5 tekniske eksperter – ligesom dig.
Vi har et helt fantastisk samarbejde - ikke kun med hinanden, men også med vores kunder.

Vi har ansvar for at udvikle, modne og drifte vores egenudviklede hjemmesideplatform baseret på Umbraco, med frontend i Next.js og solidt understøttet af Azure Cloud.

Vi ejer selv produktet, og har stor frihedsgrad til at udforske og vælge de bedste løsninger til at lykkes med vores mission - at udvikle de bedst performende finansielle hjemmesider.

Som udvikler er du med fra idegenerering til udvikling og drift. Vi arbejder efter DevOps principperne.

Vores arbejdsopgaver spænder bredt fra SEO optimering, cyber security, komponentbiblioteker og redaktørmiljø til arkitektur- og API design. Dermed har du rig mulighed for at sætte alle dine kompetencer i spil, når du arbejder både på frontend og backend.

 

Det du kommer med

Du brænder for softwareudvikling. Personligt er du typen, der er nysgerrig og eksperimenterende i din tilgang til opgaverne. Du sætter en ære i at levere kvalitet og high performance løsninger.

Derudover forestiller vi os, at du:

 - Har en relevant IT–uddannelse og gerne et par års erhvervserfaring.
 - Har erfaring med udvikling og optimering af hjemmesider.
 - Evt. erfaring med Cloud teknologier er et plus.
 - Du taler og skriver dansk og engelsk.


Bankdata vægter individuel udvikling højt

Det er vigtigt for os, at du trives og motiveres i jobbet. Derfor vil du også hurtigt opdage, at vi fokuserer på din individuelle udvikling.

Vi arbejder med ”On the job training”, hvor du kan tilegne dig ny viden og kompetencer som en del af arbejdsopgaverne. Og så tilbyder vi selvfølgelig de bedste rammer for, at du kan få arbejdsliv og familieliv/fritid til at hænge godt sammen.

Dit primære arbejdssted vil være Silkeborg, men der er også mulighed for at arbejde enkelte dage fra vores kontor i Århus eller hjemmefra efter aftale med teamet.

 

Ring eller skriv til os 

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte ansættende Manager Line Nielsen på 7924 2421 eller lin@bankdata.dk. Eller Product Owner Nikolaj Nystrup Lauridsen nnl@bankdata.dk 7924 1788. Vi inviterer løbende kandidater til samtale, så søg allerede i dag. 

Vi ser frem til at høre fra dig

 

Hos Bankdata arbejder vi aktivt med at fremme mangfoldighed og diversitet blandt vores medarbejdere, og vi opfordrer derfor alle uanset kønsidentitet, alder og kulturel baggrund til at søge job hos os.

Bankdata er ejet af otte pengeinstitutter og er med sine godt 950 ansatte en af landets største IT-arbejdspladser. Vi tilbyder stor frihed i jobbet, personlige udviklingsmuligheder, en række personalemæssige goder og en løn, der matcher jobbet. Analyser viser, at vi har nogle af landets mest tilfredse medarbejdere, og du kan læse meget mere om, hvad nogle af dem siger om at arbejde i Bankdata.