Softwareudvikler – sæt retningen for specialiserede løsninger i finanssektoren

Kunne du tænke dig at blive en del af et helt fantastisk team med gode kolleger, der altid har hinandens ryg? Og har du lyst til at udvikle dig i en stilling, hvor du kan blive klog på finanssektoren og kapitalmarkedsområdet?

Lokation: Fredericia

Softwareudvikler – sæt retningen for specialiserede løsninger i finanssektoren

Så grib chancen for at blive en del af Team Corporate Action – her får du masser af udfordringer, mulighed for at udforske teknologier og chancen for løbende at specialisere dig som udvikler.

 

Velkommen til Team Corporate Action
Du kan se frem til at blive en del af et agilt team bestående af softwareudviklere, forretningskonsulenter, 1 arkitekt, 1 Product Owner samt 1 manager. Sammen laver vi specialiserede løsninger til håndtering af hændelser på aktier og obligationer, og derfor har vi et meget tæt samarbejde med banker og brugere.

Vi arbejder kontinuerligt på at udvikle vores team og agilitet. Der er en god blanding af både lidt og meget erfarne kolleger, der altid er klar til at dele viden med hinanden.

Teamet er på forkant med at bringe løsninger ud på fremtidens teknologi,” fortæller senior manager Boye Nielsen.

 

Du udvikler nye løsninger
Som udvikler kommer du til at arbejde på de nyeste platforme når du udvikler, igangsætter og vedligeholder nye spændende løsninger. I en hverdag, hvor du arbejder i sprints, vil du sammen med resten af teamet definere opgaver, udvikle løsninger, lave reviews og præsentere løsninger for vores kunder.

Helt konkret kan du se frem til at:

  • løse opgaver på Platform 2.0 backend (Java, Springboot, Kubernetes)
  • arbejde i retning af cloudbaserede løsninger
  • løse user stories fra backloggen
  • være aktiv på dit teams Scrum-events
  • byde ind med arkitektonisk viden (fx Domain-Driven Design)
  • indgå i det daglige arbejde med service og support af banker og brugere.

 

En rolle med plads til udvikling
Vi sørger selvfølgelig for, at du kommer godt fra start, bl.a. med et skræddersyet, personligt onboarding-program og en fast ”buddy”, som tager godt hånd om din indflyvning til teamet.

Og hvis du ikke kender til kapitalmarkeder – og det forventer vi ikke, at du gør – så skal vi nok sørge for, du kommer til det.

 

Hvis du ikke allerede er det, så kan du på sigt blive Senior Software Developer – og samtidig er vi selvfølgelig klar til at investere i dig og din læring, så du vil få masser af muligheder for at udforske forskellige karriereveje og specialiseringer.

 

Det hele menneske
Vores værdier betyder meget for os i Bankdata – bl.a. arbejder vi efter værdien ”VI”, som signalerer, at vi står sammen om at skabe de bedste løsninger i teamet og på tværs af organisationen.

Samtidig har vi værdien ”Det hele menneske”, hvor vi signalerer, at det er vigtigt, at du trives såvel på job som privat. Her er en 36-timers arbejdsuge og mulighed for hjemmearbejde med til at få det hele til at spille.

 

Nysgerrig softwareudvikler med et par års erfaring
Du er reflekterende og har lyst til at lære og udvikle dig. Og så er du en holdspiller med godt humør, der ikke er bange for at udfordre – men samtidig forstår du at være involverende og ved, hvordan man sparrer med kunder og kolleger omkring produkter og løsninger.

Derudover forestiller vi os, at du har:

  • en IT-faglig uddannelse, fx som softwareingeniør, datalog, en professionsbachelor i softwareudvikling eller lignende
  • et par års erhvervserfaring med objektorienteret softwareudvikling
  • erfaring med Java, Springboot, Resterfaring, Docker, Kubernetes, Cloud, JPA eller lignende
  • viden om DevOps, Domain-Driven Design og Clean Code.

 

Er du vores nye softwareudvikler?
Så send din ansøgning og dit CV allerede i dag via nedenstående link.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte senior manager – Corporate Actions Boye Nielsen +45 40 33 76 82 eller ebn@bankdata.dk.

 

Bankdata
Bankdata er ejet af 8 pengeinstitutter og er med sine godt 900 ansatte en af landets største IT-arbejdspladser. Vi tilbyder stor frihed i jobbet, personlige udviklingsmuligheder, en række personalemæssige goder og en løn, der matcher jobbet. Analyser viser, at vi har nogle af landets mest tilfredse medarbejdere, og du kan læse meget mere om, hvad nogle af dem siger om at arbejde hos Bankdata.